Rustbeskyttelse
Vores bil har nu klaret sig i fire år kun med den indledende rustbeskyttelse og der er heldigvis stadig ingen rust at se nogle steder. Vi kan dog godt se at rustbeskyttelsen begynder at se lidt tynd ud rundtomkring på bilen, så nu skal vi til at finde en god rustbeskyttelse, men hvad skal vi vælge?
Jeg har brugt noget tid på at søge på nettet efter anbefalinger men det viser sig at være en svær opgave at finde nogle reelle anbefalinger. Der findes mange mærker som for eksempel Pava, Suvo, Dinitrol, Tectyl m.fl. og umiddelbart ser det ud til at selve produkterne klarer sig nogenlunde lige godt. Det handler altså ikke så meget om hvilket produkt der bliver brugt men snarere om hvem der gør det. Derfor har jeg også forsøgt at finde ud af hvad der kræves af stedet som står for behandlingen. Nogle steder er blevet godkendt af FDM eller testet af teknologisk institut, men er det garanti nok for et godt resultat? Man skal i hvert fald sikre sig at bilen bliver rengjort ordentligt før behandlingen og at de tager diverse skærme og plader af for at kunne komme ordentligt ind i alle hulrum. Samtidig kan det også være betryggende at vide hvis de bruger sprøjtediagrammer, der viser præcist hvor der skal sprøjtes og hvor der eventuelt ikke må sprøjtes.
Mens bilen så er til behandling må vi jo prøve at klare så mange ting på nettet om muligt, for eksempel de sædvanlige indkøb fra matas. Matas har heldigvis en god netshop og vores postkasse er stor nok til at klare alle leveringerne.