Myldrende tanker
Mille elskede denne tid på dagen. Hun var lige stået på en bus, der skulle fragte hende hjem fra skole. Alle hendes venner og veninder fra skolen med en anden bus, så busturen havde Mille altid for sig selv. Det fik altid hendes tanker til at myldre og suse frem og tilbage. Hun kunne ikke læse i bussen, for så blev hun køresyg. Hun kunne heller ikke sidde og lave lektier, for det var der for meget uro til. Mille havde dog fundet ud af, at busturen var rigtig god til bare at sidde og betragte verden, der susede forbi udenfor.
Til hverdag havde Mille travlt, og det var sjældent, at hun havde tid til blot at sidde og kigge på verden. Hun havde sjældent tid til at lade roen fylde kroppen og bare slappe helt af. Mille havde nemlig meget at se til ud over skolen. Der var et fritidsarbejde, det var nogle gange om ugen. Mille havde også part i en hest, som hun skulle passe tre eller fire gange om ugen. Der ud over var der lektier, der skulle laves, og en masse venner som Mille gerne ville se.
Denne dag blev Milles tanker distraheret af en reklame ved busstoppestedet, som de endnu ikke var kørt fra. Mille kunne se, at der stod “knæk cancer” på et stort skilt. Mille kom til at tænke på sin egen morfar, som selv havde lidt af cancer. Mille blev helt trist ved tanken, men da hun kiggede ud på knækcancer skiltet, blev hun glad. Det var godt, at der blev sat fokus på den sygdom.