Min smukke datter, prinsessen

Jeg griner lidt af min 9 årige datter når når hun render rundt med sine lange kunstige negle af plastic. Hun bruger simpelthen sine lommepenge på dem – og hun er ferm til at sætte dem på og tage dem af igen. Hun får ikke lov til at have dem på i skolen, men det er ligemeget. Ingen tvivl om at hun elsker at lege fin dame og dulle sig op til det helt store. Så længe hun også husker at klatre i træer og spille fodbold – og selvfølgelig klarer sine daglige pligter er det fint med mig. Sjovt at se hende løbe efter en fodbold i høje hæle. Det mestrer hun faktisk så jeg ikke kan andet end at beundre hende for det.

Den svære kunst for mig er så, hvor jeg skal sætte grænsen. Selvfølgelig skal hun have lov til at være pige med stort p. Men jeg kan og vil ikke tillade at hun hverken smadrer sine fødder for fremtiden og/eller ikke kan leve et normalt lillepigeliv. Selvfølgelig får hun heller ikke lov til at gå i tøj der på nogen måde kan tolkes som seksuelt udfordrende. Heller ikke selv om jeg til hver en tid vil anfægte det synspunkt at nogen børn overhovedt er ude om nogen som helst tilnærmelse af nogen som helst art på grund af deres påklædning. Om de så render nøgne rundt på gader og stræder er det ikke ok for en voksen at gøre tilnærmelser til et barn. Det er min mening. Punktum.