Min ferie i Dubai
Jeg er lige kommet hjem fra en ferie i Dubai. Og det var en fantastisk oplevelse, som jeg kun kan anbefale til alle, som gerne vil kombinere sol og strand med spændende seværdigheder og fantastisk shopping.
Inden jeg tog af sted, havde jeg kigget efter rejser til Dubai med all inclusive, men det kunne jeg ikke finde nogen steder. Det undrede mig lidt, da jeg tidligere har været på ferie i bl.a. Egypten, hvor alt var betalt hjemmefra.
Forklaringen faldt jeg over på Dubai Fan, der forklarede, at der er så mange spændende restauranter i Dubai, så det slet ikke er aktuelt. Samtidig er der jo heller ikke meget alkohol at få i Dubai, så derfor giver det heller ikke megen mening med all inclusive.
Så jeg måtte af sted uden all inclusive – og det kom jeg heller ikke til at fortryde, for der er rigtig mange spændende restauranter, hvor man kan få mad i topklasse.
Shopping, strand og seværdigheder
Noget andet, der er helt i topklasse, det er shopping. Den finder man nok ikke bedre mange andre steder. Bl.a. var jeg flere gange i Dubai Mall, hvor der er 1200 butikker! Det er altså ikke lige noget, som man klarer op en eftermiddag.
Der blev også tid til at ligge på stranden. Vores hotel havde egen, privat strand, og når vandet så samtidig er dejligt varmt (i december), så bliver det ikke meget bedre.
Sidst men ikke mindst så var der seværdighederne. Der var mange spændende, men Burj Khalifa, der er over 800 meter højt skal fremhæves. Der var en fantastisk udsigt fra 124. etage.