Mænd, kvinder og indretning
Måske har du prøvet det, den store udfordring i et hvert parforhold, den dag mange mænd frygter, den dag du og din udkårne skal indrette jeres fælles hjem for den første gang. Nu skal jeg ikke gøre mig til talerør for alle mænd, for der er helt sikker mange der har det anderledes end mig, men nok også en del, der deler mine betragtninger om lige det her. Jeg er ikke specielt interesseret i boligindretning, i hvert fald er der mange ting som kvinder finder vigtige og uundværlige, som jeg slet ikke har nogen mening om. Det er blandt andet sådan noget med, at forskellige ting skal passe sammen både i farver og størrelser. Det er jeg rimelig ligeglad med, med mindre det ligefrem skriger til himlen af dårlig smag, eller hvis det ligefrem er gået i stykker. Jeg har prøvet øvelsen med at flytte sammen et par gange efterhånden og jeg har, som du nok kan regne ud, ikke de fedeste oplevelser med det. Jeg er nok for praktisk anlagt, i forhold til de fleste kvinder. For eksempel er det vigtigste når der skal købes gardiner eller persienner, at de kan holde lyset ude og at folk ikke kan kigge ind. Om det er Faber gardiner eller de billige fra Silvan, er mig ligegyldigt.
Min strategi
Jeg har udviklet en strategi og det er, at jeg konsekvent mener det samme som hende jeg skal flytte sammen med. På den måde får jeg det til at se ud som om at jeg har en mening om emnet og endnu bedre, at min mening er den samme som hendes.