Hvad er værd at se i New York?

Der er så meget at se på en New York storbyferie, at det kan være svært at udvælge de ting, der skal ses. For du har jo kun begrænset tid, og du skal jo helst ikke gå glip af noget.

Der er dog seværdigheder, som du bare ikke kommer udenom. En af dem er Frihedsgudinden, der om noget er New Yorks vartegn. Der er flere måder at se den på. Du kan tage på en af de arrangerede ture direkte til den ø, hvor statuen står. Der er dog ofte lang kø, så det er noget, der kommer til at tage tid.

Et godt alternativ er at tage den gratis færge mod Staten Island. Den sejler tæt forbi Frihedsgudinden, så du rigtig får et godt overblik over, hvor imponerende den egentlig er. Og her er der ingen lang kø.

En imponerende bro og en kæmpe park

En anden seværdighed, som du bør se – eller måske nærmere opleve, er Brooklyn Bridge. Broen er USA’s ældste, og da den blev bygget var den også verdens længste.

I dag er der 130.000 biler, der krydser broen – hver dag. En mere interessant måde at opleve den på, er dog ved at krydse den til fods som en lang række newyorkere og turister gør.

Du bør også opleve Central Park, der beskrives som New Yorks lunge. Her kommer newyorkerne også selv for at dyrke sport, tage på picnic og bare møde vennerne. Faktisk er det ret imponerende, at et så kæmpe stort, grønt område kan ligge midt i en by af New Yorks størrelse.

Hvad er værd at se i New York?

Hvis du vil læse mere om alle de spændende seværdigheder i New York og andre storbyer, kan du klikke her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *