Hjælp til selvhjælp

En af mine gode bekendte er ved at uddanne sig til sexolog. 

I første omgang syntes jeg at det lød meget mærkeligt. I mine øjne har hun altid været en pæn pige med hjertet på rette sted. Hun har arbejdet som rådgiver i mange år, og da jeg tænkte mig lidt om gav det mening alligevel. Hun arbejder for hivfonden, og når hun skal tale med patienterne er det jo ret vigtigt – ikke at hun har det som dem – for naturligvis er det ikke nødvendigt at have aids for at tale med folk om det, men det hjælper at have en ballast med i form af gode spørgeteknikker og et åbent sind. Jo mere man dømmer jo mindre får man at vide. Det duer ikke at snerpe munden samme og fortælle folk at de lever deres liv forkert. Det hjælper ingen. 

Så high-five til hende for at gå op i sit arbejde og at tage andre menneskers udfordringer så seriøst. Hun er et fantastisk menneske. Jeg kan ikke lade være med at beundre hendes ildhu – og også misunde hende den ild der brænder, for passioneret det er hun. Når jeg går hjem fra mit 8-16 job så går jeg hjem. Slut. Forhåbentlig kan den ekstra uddannelse også gøre, at hun ikke helt så meget tager andres liv og skæbner med sig hjem når hun får fri.

Jeg har selv været hos en psykolog et par gange. Det er ikke helt det samme, men at blive guidet igennem af en dygtig terapeut kan lette mange ting.