En pige, 2 fyre

Jeg havde den mærkeligste samtale med min veninde den anden dag. Sagen er den, at hun er forelsket i to vidt forskellige fyre på en og samme gang og begge fyre er sørme også forelsket i hende. Ikke ligefrem nogen køn situation, for hvis man ikke direkte går ind for polygami, så kan historien jo kun ende med, at én bliver ulykkeligt såret. Vi snakkede lidt frem og tilbage om hvad de havde af fordele hver især og så viste min veninde mig sørme, at hun har holdt regnskab med hvad de hver især har sagt af sjove jokes. Ja, ikke regnskab med fx antal dates eller knald, men simpelthen havde hun holdt regnskab med hvem der havde sagt hvad af sjove ting. Det er da et sjovt regnskab.

Et eller andet sted kan jeg da godt følge hende, for hvem gider have et forhold til en vildt klog og flot mand, hvis han ikke ejer evnen til at få en til at smile eller grine bare en lille bitte smule engang i mellem? Det er da klart bedst med en kæreste som evner hele pakken og hvis min venindes to fyre både er kloge og flotte, så kan jeg da godt forstå, at hun nu vælger at tage udgangspunkt i deres humor. Det er bare ikke så tit man møder nogen, som ligefrem holder regnskab med det.  Efter min veninde og jeg hver især havde drukket en del øl, så var det lidt som om, at begge fyre hver især lød væsentligt sjovere og sjovere,  – vi jokede også med om hendes revisor mon vil kunne hjælpe hende med dette regnskab.

En pige, 2 fyre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *