Ekstra penge
Om et øjeblik så skulle jeg gerne kunne logge på skat.dk og se om jeg kan få lidt tilbage i skat. Det vil virkelig falde på et tørt sted, så jeg krydser fingre og hvad der ellers kan krydses. Hvis jeg så får lidt penge tilbage, så er det store spørgsmål jo hvad pengene skal bruges til.
Vi har godt nok solgt vores andelsbolig og fået lidt penge ud af det, men mange af dem er allerede brugt på vores nye ejerbolig. Det tog også nogle måneder at finde en køber da vi solgte på et tidspunkt med virkeligt mange andelsboliger på markedet. Vores andelslejlighed lå ellers godt inde på Nørrebro i et roligt område og med god adgang til offentlig transport. Andelsforeningen er også veldrevet med mange andelslejligheder og en virkelig god økonomi. Vi brugte boligportal.dk som har masser af andelsboliger på siden og uanset om man skal ind på sælg andelsbolig eller køb andelsbolig, så foregår det ret let.
Ejerbolig
Nu hvor vi så er rykket videre til en ejerbolig, så er det straks vores eget ansvar at holde den gode økonomi. Det ser da også ud til at lykkes indtil videre takket være vores evner inden for gør-det-selv faget. Vi har sparet rigtigt mange penge på håndværkere ved at klare nogle ting selv. Vi var ellers igennem lidt af en boligjagt for der var virkeligt mange ejerboliger på markedet da jeg startede med at kigge på bolig. Heldigvis fik vi set så mange at vi fandt det helt rigtige.